
| 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | ||
| 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 |
| 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 |
| 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 |
| 27 | 28 | 29 | ||||
Det var torsdag. Men det var ikke nogen torsdagskoncert ikke af den slags med et dansk symfoniorkester på scenen og de sædvanlige fire stjerner i halen.
Ganske vist spiller de danske musikere bedre end mange af deres svenske kolleger. Men så snart de optræder et halvt hundrede stykker ad gangen, sker der noget mærkeligt: Alt bliver så pænt og rent og safety first. Pludselig må kritikerne sidde og påpege småfejl. For de kan simpelthen ikke finde på andet.
Torsdagens koncert med Det Svenske Kammerorkester var stik modsat. De kommer fra en by ved navn Örebro og slog straks bro mellem ørerne. Folk klapper dem hele vejen ind og bum: Fra første tone får man Mozart på den rigtige måde. Blæserinstrumenter som trompeter og horn er originale, som man siger fremstillet som på Mozarts tid. Og strygerne holder igen med de værste rysteture...
Det blev kort sagt en rigtig stor torsdag. Og manden bag det hele var endda DR Radiosymfoniorkestrets chefdirigent, vor egen Thomas Dausgaard. Mon ikke han følte sig i sit es med et orkester, der gjorde som han sagde? Han følte i hvert fald i Es-dur. Beethovens tredje symfoni blev måske nok en anelse for hurtig. Selv om det svenske orkester har indspillet musikken til den helt store guldmedalje, så er Tivoli stadig en af Europas største koncertsale. Men sikken energi, sikken spilleglæde, sikket liv.
Forhåbentlig kommer det også til os.







